Godt 50 Snab’ere drog på klubtur til Trollhättan den sidste weekend i efterårsferien. For nogen var det første gang i svensk terræn, mens andre havde noget mere erfaring med i bagagen. Programmet bød på 3 træninger fordelt over fredag og lørdag, og deltagelse i et stævne om søndagen lidt syd for Göteborg.
Allerede på vejen op igennem Sverige til Trollhättan bredte forventningens glæde sig i bilen. De “eksotiske” klippeformationer og store skove lovede godt for weekenden, så det var dejligt at nå frem til TSOK’s klubhus i Trollhättan og hilse på klubkammeraterne. Familien Kristianssons stod for alle weekendens træninger – så efter Jespers velkomst og en kort instruktion blev vi alle sluppet løs på Bjørns baner.
Første træning var nemlig i skoven lige ved klubhuset og det kuperede svenske terræn gav virkelig sved på panden i mere end én forstand. Jeg tror flere af os havde lidt udfordringer med at få kort og terræn til at hænge sammen – Bjørn havde ganske vist fortalt at ækvidistancen på kortet kunne være lidt skiftende osv – håbede man jo bare på at det er en del af processen med at få sig “løbet ind i nyt terræn”. Ellers kunne man da godt blive helt bekymret for om niveauet var sat for højt til stævnet om søndagen. Men med to træninger igen, så var der jo håb for forbedring ;o)
Lørdag kom der endnu flere kilometer i benene med først en træning fra Vänersborg OK klubhus. Dejligt terræn hvor store og små igen gav den gas på Bjørn’s baner. Mit indtryk er at alle mærkede en markant forbedring i forhold til fredag, hvilket jo i sig selv er en sejr.
Svensk terræn byder på lidt fremmede elementer. For det første er der stübbe - som er stejle klippevægge/formationer, der ikke findes mange steder i Danmark. For det andet er der moserne - som ikke minder om danske moser ret meget, men faktisk skal bruges som rigtig gode ledelinjer. Det gode ved moserne er, at man ikke er i tvivl om hvor man er: våde sko = du står i en mose. For det tredje er der punkthøjene, som vi også kender fra Danmark, men i svensk terræn kan det være svært at gennemskue hvad der ER tegnet ind som en punkthøj, og hvad der IKKE er tegnet ind, men bare minder om ;o). Lørdag eftermiddag var banerne så lavet således, at der var 3 forskellige baner med hvert sit tema: moser, stübbe eller punkthøje – så det var en supergod lejlighed til at træne tingene en sidste gang. Stævnet om søndagen var et herligt punktum på klubturen! Det var dejligt at opleve lidt svensk stævnestemning, og alle blev udfordret på banerne.
Udover O-løbene blev der selvfølgelig hygget i klubhuset mellem træningerne og om aftenen. Dorthe havde sørget for at der blev bagt MASSER af kage, så mens børnene gav den max gas i gymnastiksalen, kunne alle andre nørde løs med livelox (svensk pendant til O-track) eller hyggeligt samvær akkompagneret af lækre kager. Flere Snab’ere benyttede også muligheden til lidt sightseeing i området i løbet af weekenden – de vældige sluser ved Trollhättan var et oplagt udflugtsmål. Lørdag aften fortalte Ida og Malin Agervig Kristiansson om deres oplevelser og forberedelser til WOC2022, og det var rigtig spændende at høre om “deres side af historien”, og der kom mange gode snakke ud af det.
Så alt i alt en fabelagtig klubtur! Stor TAK til alle fra klubturen for god stemning og hyggeligt samvær – det var en kæmpe fornøjelse at være med. En særlig tak til Dorthe og Jesper for at være arrangør og til familien Kristiansson for kost og logi til Snab-medlemmer, banelægning, postudsætning og alt muligt andet.
Billeder fra turen kan ses her.