
Det danske landshold er nu sat, og det bliver med 2 seje Snab'ere på holdet, nemlig Ida og Malin Agervig Kristiansson. Ida er udtaget til individuel sprint, og Malin skal løbe Knockout sprint.
I weekenden blev årets første Worldcup afholdt i Borås, og disse løb dannede grundlag for landstrænernes valg af løbere til landsholdet. Både Magnus Dewett, Linus Agervig Kristiansson og Ida og Malin Agervig Kristiansson var udtaget til WorldCuppen og havde alle nogle rigtig gode præstationer på de svære sprintbaner i Borås og omegn. Malin leverede en imponerende præstation i Knockout sprinten, hvor hun - som eneste dansker - først blev slået ud i semifinalerne.
Kæmpe stort tillykke til Ida og Malin - Vi glæder os til at følge jer og de andre danske løbere til WOC2022.
Her er DOF's artikel om landsholdsudtagelsen.
Har du lyst til at læse mere om WorldCup løbene, kan du finde nogle gode artikler på DOF's hjemmeside: Individuel Sprint, Knockout sprint, Sprintstafet




