Den forgangne weekend bød på DM Nat 2022. Eva startede denne gang i D20, og viste stor styrke, da hun vandt guldet 7 min foran nr 2! Ulrika og Jens tog Sølv i hhv D50 og H50, og Flemming nappede en bronze i H55. Stort tillykke til alle!
I H20, var der glædeligt gensyn med Felix (måske opmuntret af sin sejr til Nat-KM ;o), og i H21 kom Jeppe ind som nr. 11 i et stærkt felt. Axel og Rasmus var rykket en klasse op, og startede i H16. Her endte de dog lige uden for podieplaceringerne. Det samme skete for Kate, som med sin præstation også endte lige uden for medaljerne, med en 4.plads i D60 - men det var nu slet ikke så skidt!
Lige netop Kate, har skrevet en fantastisk beretning om sin tur til DM-Nat 2022. Læs med her - kortet er vedhæftet her: 20220321_080205.jpg
Når det bliver svært, får de langsomme en chance
En beretning om DM-nat i D60 i Lindet i Sønderjylland en nat i marts 2022.
JEG ER GLAD.
Sådan vil jeg begynde min fortælling om MIT DM-nat 2022. Glæden begyndte allerede 3 dage før DM-nat, hvor jeg blev klubmester i ved et natløb i Kolding. Den aften besluttede jeg mig for, at hvis jeg kunne løbe og orientere lige så godt til DM og med samme tid pr. kilometer, så ville jeg være tilfreds. Det mål gik i opfyldelse.
Jeg var på forhånd klar over, at jeg kunne ende langt nede på resultatlisten. Umiddelbart tænkte jeg før start, at der var én af de 7 andre deltagere, som jeg kunne ”slå” på en god aften.
Jeg havde første start i min klasse, - og en af de første starter i løbet, så der var god plads i skoven og langt mellem lyskeglerne, da jeg forlod trygheden og lyset i startboksen. Det er altid godt at undgå bom på første post, men desværre blev post 1 løbets mest markante bom. Derefter blev jeg forsigtig i mørket og tog det roligt til de næste 3 poster. Nu var jeg ved at løbe mig varm og vænne mig til at orientere i mørket med en ret markant luftboble i mit kompas.
Skoven var flad og sandet uden ret meget mudder. Til gengæld var der ikke så mange store stier og en del orientering på tværs, hvor det var svært at holde kursen, fordi der var en del mindre træer og undervegetation. Efter et langstræk på stier nåede jeg post 5 og en helt anden type skov med granplantage og brede brandbælter med lyng. Her var der masser af utydelige hugninger, som kunne være vanskelige at orientere efter. Men det gik fint videre til post 6, 7 og 8. Jeg var endda så overskudsagtig, at jeg havde tid til at få et grædende barn hjulpet ud af skoven og ned hendes post.
Post 9 var en punkthøj inde under nogle tætte grantræer. Der var flere punkthøje i området, og jeg fik besøgt en forkert, før jeg fandt den rette. Her var jeg så heldig at møde den første af mine konkurrenter efter i lang tid at have været alene i skoven. Vi fulgtes sammen hver for sig videre til de næste 3 poster, som alle var forholdsvis lette og placeret på eller tæt ved de mange hugninger i området. Så løb jeg i mål og hørte de forjættede ord: ”Du er godkendt”.
Ved væsketanken kom jeg i snak med et par af konkurrenterne. De havde bedre tider end mig, hvad der var helt forventet. Jeg var lige omkring resultatlisten, og det så godt ud; men ikke alle var registret endnu. Så var det tid til tøjskifte i mørket. Det er ikke så let i et bagagerum i totalmørke, - især ikke når man har meget tøj på og skal have endnu mere på efter omklædningen.
Som afslutning var der tid til te og en hjemmebagt fastelavnsbolle i kiosk-teltet. Har kunne jeg følge den elektroniske resultattavle. Jeg var blevet nr. 4 ud af 8, - og var 10 minutter efter vinderen (som i øvrigt var hende jeg løb sammen med fra post 9 til mål) – og 5 minutter fra en medalje.
Jeg er yderst taknemmelig over:
- At jeg var kommet ud af mørket uden de store problemer og over mit resultat
- At banen ikke var mere end 3 km, - og næsten helt uden højdekurver.
Da vi kørte hjem var der en flot fuldmåne, som oplyste det flade sønderjyske landskab og spejlede sig i søer og vandpytter på markerne. Jeg er også taknemmelig over, at det ikke var regnvejr.
Dagen derpå har jeg kigget på O-track og analyseret og evalueret stræk. Hvad nu hvis jeg ikke havde bommet? Kunne det så være blevet til en medalje? En yderligere analyse har vist, at hvis jeg havde løbet D65 (samme bane), så have jeg fået en bronzemedalje og været bare 4 minutter fra at vinde, - og hvis jeg havde løbet H75 (også samme bane), så var jeg blevet nr. 6 og været 7 minutter fra vinderen. Det er utroligt, hvad alder betyder.
Kate Nielsen.