Med OL - og snart PL - på alle sendeflader, kommer der nu en mulighed for at tænke tilbage på det nyligt afholdte VM i Tjekkiet, hvor OK SNAB's Ida Agervig Kristiansson som bekendt repræsenterede Danmark.
Hun har sendt os denne spændende beretning fra hendes oplevelser til VM - og der også noget til dem, der vil nørde lidt.
Læs hendes beretning her:
Hej allesammen - Ida her igen!
For lidt tid siden kom jeg hjem fra mit allerførste Verdensmesterskab. Jeg har haft brug for lidt tid til andet, så derfor kommer der en historie, først nu. VM var virkelig noget af det største, jeg har oplevet og en drøm der gik i opfyldelse. Jeg skriver her for at fortelle jer lidt om hvordan mesterskabet var for mig. Måske kan det inspirere en af jer løbere, eller bare være lidt sjovt, at se det fra den anden side af fjernsynet.
Mit VM startede den 30 juni da vi fløj fra Danmark til Tjekkiet. Dagen efter rejse er altid lidt speciell, fordi man skal have det hele på plads og på grund af Corona, var der også nogle ekstra ting. To dage før jeg skal løbe er altid en rolig dag for mig, og jeg var derfor bare ude og jogge en tur. Som løber har det taget mig noget tid, at finde ud af hvordan jeg bedst forbereder mig til et løb og hvordan jeg topper formen, men op mod dette VM var forberedelserne gået godt, og jeg følte mig i god form.
Dagen før var der model event, vilket indebærer at arrangørerne tilbyder et kort, der er relevant for det løb, der skal løbes, og som man kan komme ud og træne på. Der bruger jeg min tid til at først jogge runt på kortet og prøve at tage det hele ind. Det passer godt som opvarmning. Efter det løber jeg lidt hurtigt - også på kortet, for at få lidt fart i de lange stænger. Blandt os på holdet er det meget forskelligt, hvordan folk kan lide at forberede sig. En del træner nærmest ikke eller løber kun roligt, andre løber lidt mere og hurtigere, eller hurtigt to dage før og roligt dagen før løb. Det handler om at prøve sig frem, og finde ud af hvad der fungerer for én selv.
Så kommer vi til lørdag, dagen hvor jeg skal løbe mit første løb til VM (og det sidste dette mesterskab). Jeg er en nervøs type, og jeg har prøvet at være nervøs før, men jeg var virkelig nervøs.
Første løb var kvalifikation. Det var et løb, hvor vi blev udfordrede tekniskt i starten, for at gå over i en mere fysisk del. Min taktik, da jeg starter et løb, er at altid tage den tid, jeg har brug for i starten, og denne her gang betød det, at jeg var nødt til at tage stop ved nærmest hver eneste post ind til post ni. Det eneste der ikke måtte ske, var at jeg løb i en fælle eller løb mig væk, og da måtte jeg gøre, hvad jeg havde brug for, for at klare det. Jeg tabte lidt tid i starten til de allerhurtigste, men det var minimalt, især i forhold til hvor meget folk tabte, som lavede større fejl. Så gik banen over i noget der mere lignede et cros-løb kombineret med en labyrint. Det var ikke så tekniskt svært at udføre, og det gav mulighed for at løbe rigtigt stærkt. Der hentede jeg lidt tid igen. Sidste del bestod af lidt mere ”normale” vejvalgsstræk, hvor jeg kom godt igennem. Jeg følte mig rimelig tryg med at det var et godt nok løb, men man ved aldrig. Derfor var det så dejligt at finde ud af at jeg endte som nummer fire i mit heat og at jeg var sikkert videre til finalen som skulle løbes samme eftermiddag.
Mellem kval og finale spiste vi frokost, spillede kort og slappede af. Når det snart var tid til at gøre sig klar, kunde jeg mærke nervositeten kom smygende igen. Eller den kom faktiskt overhovedet ikke smygende - jeg var så nervøs, at jeg fik det dårligt og troede at jeg skulle kaste op, haha. Ligemeget hvad stod jeg på den start-streg og følte mig faktiskt klar til at løbe VM-finale. Og det gik godt. Jeg klarede at holde nerverne i skak og jeg kom mig godt igennem banen, som var meget tekniskt udfordrende. Jeg tabte desværre lidt tid på tre stræk.
For den som vil nørde:
Post 3-4:
Her ser jeg, at jeg ikke kan løbe lige på langs den store vej, så jeg skal løbe venstre. Jeg vælger at løbe ind i undergangen og krydse indergården til den venstre åbning. Jeg får helt overset, at man helt fra posten af kan vælge at løbe til højre ind i det kringlede olivengrønne område. Det er klart det korteste og bedste vejvalg.
Post 11-12:
Det er et udfordrende stræk med flere muligheder, men jeg synes i hvert fald, at det var svært at vurdere, hvad der var bedst. Jeg ser først, at det er en mulighed at løbe helt højre, udenfor den yderste mur. Så ser jeg, at det også går at løbe venstre ud af posten, gennem den lille tunnel til den store vej, for at så løbe ned i voldgraven og tage posten bagfra. Det vurderede jeg til at være lidt længere, men hurtigere og nemmere
at udføre. Jeg valgte det også, fordi der var færre og kortere stykker af tunnel. Det virkede måske ikke som det hjemmefra, men det var ret mørkt og svært at både læse kort og se hvor man satte sine fødder. De to vejvalg viste sig være tilsvarende, men jeg tror, at jeg tabte lidt tid på rent løb lige på det stræk, bare fordi jeg var lidt træt lige der. Men så var der også nogen, der løb et vejvalg der gick i en venstrebuge. Der var lidt forskellige måder at gennemføre det på, men det var tydeligvis langsommere.
Post 18-19:
Her mister jeg lidt tid ud af posten, fordi jeg ikke kan få kortet til at passe med det jeg ser foran mig. Men jeg havde allerede besluttet mig for mit vejvalg, før jeg tog posten. Jeg løb lige mod øst, gennem det første hul i hegnet og ned i voldgraven. Herfra er det bedste at løbe op til højre gennem de to mure, men jeg løber helt op til tunnelen og så op til højre, for at løbe over tunnelen og ned til posten.
Det var en helt vild oplevelse at løbe et godt løb, et løb jeg kunde være godt tilfreds med - og det endda til et VM. Jeg havde en målsætning om at løbe top 20 og det endte med en 18 plads. Da det først faldt på plads at jeg var top-20 i verden, var det bare ren glæde. Og det blev ikke dårligere da Maja och Cecilie også løb så godt. Vi kan bare sige at der var en del tårer (glade) og store smil :)
Det er ret vildt at jeg lige har løbet VM. For bare nogen år siden virkede det så langt væk, og det føles stadigvæk uvirkeligt på en måde, men det var vildt! Jeg fik mange fine hilsner, tak for det!
Nu venter World Cup i Idre i Sverige, men jeg er allerede så småt begyndt at kigge frem mod VM i Danmark næste år, hvor jeg mere end gerne vil repræsentere Danmark og OK SNAB. Men før det ses vi forhåbentlig til DM i efteråret.
Fortsat god sommer, vi ses!
Hilsen / Ida