Op/nedrykningsmatch, træning, klubfest, hjemmeside, klubhus ....

Snab viste topform ved den afgørende op/nedrykningsmatch den 30. september, hvor vi
på overbevisende måde vandt alle 3 matcher mod Fåborg, Esbjerg og Kolding. Matchen
mod Kolding blev den tætteste, og de vandt da også deres andre matcher, så første
division næste år består af de samme klubber som i år.
Et nærstudie af resultatet mellem Kolding og Snab viser at de 14 point i forskel næsten
udelukkende skyldes, at Snab var langt bedre og stærkere repræsenteret på
ungdomsbanerne. Jeg overhørte også en dialog ved resultattavlen mellem 2 af vores
konkurrenter, som mente at det er snyd, når Snab stiller med så mange – de har nok ikke
set pointen. Vi har haft en utrolig god opbakning og kan med stolthed fortsat kalde os
første divisionsklub – tillykke og tak til alle med resultatet.


I efteråret har ungdomstræningen været delt i 3 grupper med hver sin træner, og det har
givet en utrolig god struktur, hvilket har gjort det muligt hver gang at lave en målrettet
instruktion. Vi har fået støtte fra DOF’s Breddekonsulent, og kan vi finde ressourcerne,
så har vi helt sikkert et rigtig godt koncept, som kan fortsætte og styrke den gode
udvikling, vi har i ungdomsafdelingen. De unge er også aktive f.eks. har hele 11
ungdomsløbere været på årets første vinter kursus.


De nye voksne har også fået mulighed for at styrke teknikken i efteråret med Kate som
træner, så vi kan se tilbage på et efterår med en rigtig god træningsaktivitet. Det hele blev
sluttet af med Bankoløb og pizza, som efterhånden er ved at være en rigtig god tradition.
Vinderne af Snab-pokalen blev kåret efter den tætteste dyst nogensinde i
ungdomsrækken, da både Jens Chr. Gammeljord og Magnus Kristensen begge sluttede
med 299 point for 2 første- og en andenplads, derefter måtte der tælles sekunder og Jens
Chr. Kunne kåres som vinder, da han kun var 7 sekunder efter på sin anden plads mod
Magnus’s kun 25 sekunder. Hos de voksne blev Bjørn Carlsen med 276 point kåret som
ny vinder.


Helle Schou kom godt fra start i arrangement udvalget med en veltilrettelagt klubfest,
hvor Henning viste sine evner som grillmester, og de enkelte medlemmer selv havde
medbragt tilbehør til oksefileten. Med over 30 deltagere og rigtig god mad blev det en
rigtig god og hyggelig aften, hvor vi også fik fejret årets klubmester. Tillykke til alle
mestrene.


Snab har nu snart kørt et år uden Snab-nyt, men med en aktiv hjemmeside med masser af
billeder. Desuden er O-service brugt flittigt til at sende nyhedsbreve og informationer,
men vi har desværre erfaret at O-service igennem længere tid har haft en fejl, så ikke alle
har fået de udsendte mails. Derfor hold også selv øje med hjemmesiden. I DOF har et
medie udvalg netop lavet en stor analyse af medlemmernes holdning til forbunds bladet
Orientering.dk, og deres oplæg er, at der skal laves et stærkt forbedret blad, dvs. bedre
redaktionel styring og vægtning af indhold, bedre papir kvalitet, andet format og flere
numre. Problemet er bare at forbundet ikke har pengene, så det vil kræve en forhøjelse af
løbs og/eller medlems afgifterne. Dette skal vedtages på repræsentantskabsmødet den 1.-
2. marts 2008. Så hvad er din holdning? skal DOF bruge flere penge på et forbundsblad?
Bestyrelsen vil gerne høre din menig.


Der er intet nyt i klubhus sagen, men vi har fået oplyst, at kommunen starter det
indledende arbejde om Vejle gl. stadions fremtid sidst i november, og så forventer vi
efterfølgende at blive inviteret som en af interessenterne.


Vi har sammen med Vejle kommune startet et projekt omkring faste poster i nærskovene,
hvor der er planer om et stort projekt med det mål, at der i alle center byerne skal være et
område med faste poster. Projektet bliver et fælles projekt med Gorm og DOF. Der tages
udgangspunkt i det landsdækkende projekt med faste poster, hvor der bliver etableret
egen hjemmeside. Med den nye kommunal reform har kommunerne selv fået ansvaret for
sundhedsforebyggelse og der igen tvivl om at Vejle ønsker at satse massivt på dette
område, så med vores motto ”orienteringsløb er motion for hjerte og hjerne” må det være
oplagt, at vi går ind i dette projekt.
Vinderens vigtigste aktiviteter.


Der er træningsløb hver lørdag og her skal specielt fremhæves vores egne.
8.december i Højen
26. januar i Tirsbæk, hvor vi kun sjældent har mulighed for at løbe. Sammen med
træningsløbet i Tirsbæk har vi også lovet at lave et voksentræf med instruktion og løb i
Nørreskoven om formiddagen. Målgruppen er nye og let øvede voksne, som gerne vil
forbedre deres o-teknik. Emnet er kurver. Benyt muligheden for at få bedre styr på
kurverne.
Julenissenatløb den 11.december kl.
Vi holder også fat i den almindelige løbetræning fra klubhuset, hver tirsdag kl. 18:00
Modellen med generalforsamling lørdag eftermiddag med efterfølgende klubfest har ikke
rigtig slået an, så vi går tilbage til den gamle model med torsdag aften, så det bliver
torsdag den 7. februar.
Første store løb i 2008 bliver påskeløbet på Fanø, hvor der er klubtur.