Sidste weekend brugte en lille flok på 7 Snab'ere på at køre MTBO
MTBO er en forkortelse af MounTainBike Orientering. Det er en disciplin indenfor DOF helt på lige linie med fod-orientering. Men som navnet siger, så gennemføres løbet på cykel.
Ellers fungerer MTBO helt som et alm o-løb, man får udleveret et kort med en bane, som du kender det.
Kortet er lidt anderledes end et alm kort, idet MTBO kun køres på veje, stier og evt MTB-spor og evt. på områder med 100 % gult. Og det er kun tilladt at køre på de stier der er tegnet på kortet.
Det er altså ikke tilladt at bevæge sig udenfor disse veje/stier og det er ikke tilladt at parkere cyklen, for at løbe på tværs og klippe en post.
Disciplinen kræver ikke andet end en cykel og en cykelhjelm for at gennemføre. Ingen krav til cyklen, hvilket Rikke tydeligt beviste i weekenden, da hun gennemførte sine løb på en såkaldt ”havelåge med automatgear” (læs: en cykel der selv bestemmer hvornår den skifter gear). Faktisk var hun kun ganske få sek fra hendes mor (som ellers mener, hun har bedre cykelben) – men mor havde desværre haft så travlt med at fortælle sin børn om vigtigheden af – også i MTBO – at checke kontrolnumre på posterne, at hun i kampens hede, selv glemte det og blev disket på fredagens Aftensprint i Skanderborg.
Men så var vi også klar til DM på Mellemdistancen lørdag i Haunstrup ved Herning. Og helt som ved fod-o så er mellemdistancen mere teknisk krævende. I Haunstrup findes nogle af Vestjyllands mest teknisk krævende MTB spor, som vi selvfølgelig også fik lov at køre på. Og her måtte jeg nok erkende, at det er ikke helt det samme at køre på et smalt, snoet spor i skoven som på cykelstien i Grejsdalen. Og nogle gange måtte jeg også af cyklen, både for at komme helt op på toppen af en bakke, men også for at komme ned, når bakkerne så for stejle ud. Men efterhånden som banen skred frem, fik man mere og mere styr på teknikken og mere og mere mod på at køre lidt hurtigere derinde. Så hvis nu bare banen havde været 25 km i stedet for 5 km i D50, så …..
Rasmus havde straks mere styr på teknikken og bedre cykelben og hentede klubbens første DM medalje i MTBO i form af en sølvmedalje i H20.
Søndag hed det så DM Langdistance i Fussingø/Ålum ved Randers. Og nogle var måske med til DM i Ålum og husker at det er rimelig kuperet. Her var det så de gode cykelben, der kom til sin ret. For her skulle der bare trædes igennem på langstrækkene, og for en D50 rytter betød det en tur på 11,8 km (som blev til 17,9 km). Men selvom det lyder simpelt, at alle poster bare står ved en vej/sti, så kan man alligevel nemt blive fanget derude, lidt som i en sprint og man pludselig står på den forkerte side af plankeværket. Får man ikke læst langt nok frem på kortet, står man måske pludselig ved en blind sti og må udenom. Så turen tog alligevel 94 min ……
Men Rasmus havde både gode cykelben og holdt hovedet koldt på langdistancen, hvor han igen høstede en sølvmedalje i H20, som var på 17,8 km.
De 7 Snab-ryttere var klubbens pioner indenfor MTBO - Knud., resten af familien samt Kate og Peter som var med både i Skanderborg og Haunstrup og deres melding er også, at deter sjovt at køre MTBO.
Så husk at benytte dig af chancen, når vi indvier vores eget MTBO kort over Søndermarksskoven i efteråret, og spørg endelig hvis der er noget du gerne vil høre mere om.
