Karsten Blok har lavet baner til os på det nye kort over det spændende terræn Højen Vest.
Der er start mellem 13 og 14 fra den nedlagte fiskefabrik, Mørkedalsvej, Vejle (indkørsel fra Ribe Landevej).
Løbet tæller som sidste afdeling i vinterens Vintercup, og der er præmieoverrækkelse til klassevinderne umiddelbart efter løbet. Men træningsløbet er for ALLE - uanset, om man har deltaget i tidligere afdeling af Vintercup eller ej.
Der er følgende baner: 2,5-3,5 km begynder/let, 4-5 km mellemsvær, 3,0-3,5 km svær, 4,5-5,5 km svær og 6,0-7,5 km svær. Det er gratis at deltage.




