Så er vi igang i 2014. 13 ungdomsløbere stillede op til årets første arrangement, BOB.
Det står for Bingo-Oløbs-Bowling (navnet opfundet af Michael Thygesen).
Vi tog det dog i en lidt anden rækkefølge, med o-løbet først.
Her var det Morten, Rasmus, Rikke og Jeppe der var hurtigst af vores 13 løbere på 4 forskellige baner.
Efter et bad og en stak af Ulrika's hjemmebagte boller, var det tid til bingo. Her er der kortudklip på pladerne med forskellige signaturer og postplaceringer i stedet for de vanlige, kedelige tal.
Og her kom der helt andre spillere på banen. Marie var den første der fik bingo, og sammen med hende sikrede Casper sig en god del af præmierne, nemlig slikkepinde.
Langt de fleste havde dog vundet så mange slikkepinde, at de havde én i munden mens vi spillede bowling.
Og som sidst vi skiftede disciplin, så skiftede vi også her navne ud, på dem der hurtigt lagde sig i spidsen. I bowlingcentret var det nemlig Nanna og Emil der tog kegler.
Emil havde højeste score på 129, og Nanna nr 2 med 119. Herefter fulgte banen uden bander, hvor Ulrika med 104 point måtte se sig slået af Rasmus med 118.
Ikke alle nåede 2 runder, så vi benyttede os af centrets gennemsnitsudregning på sluttidspunktet, for at finde dagens bowling vindere, som blev:
1. Nanna
2. Emil
3. Rasmus
Tak for deltagelsen, husk at der er U1 + U2 kurser den 24. - 25. og 26. janauar samt træningsløb allerede på næste lørdag.
Ungdomsudvalget




