Der bliver arrangeret en klubtur til Grib Skov i pinsen. Vi har lejet en hytte (http://www.saltruplejren.dk/) som ligger i kanten af skoven på en stor naturgrund.

I hytten er der en sovesal, en sovehems samt 3 rum med 3 og 5 sovepladser. Desuden er der masser af plads til camping.

Der bliver samtidigt i Grib Skov arrangeret testløb for eliten (både junior og senior), og der bliver i forbindelse med disse løb også arrangeret Pinseløb for alle med et bredt udbud af klasser og baner. Lørdag d. 18/5 er der sprint, søndag d. 19/5 er der mellemdistance og søndag d. 20/5 er der langdistance. Vi forestiller os at man deltager i de løb man har lyst til – derudover bliver der nok andre aktiviteter også!

Sprinten løber af stablen om eftermiddagen lørdag, og vi har lejet hytten fra kl. 16.

Prisen for overnatningen (begge nætter) bliver 200 kr for voksne og 100 kr for børn/unge. Vi laver så vidt muligt fælles mad.

Sæt kryds i kalenderen. Det kan kun blive hyggeligt. Tilmelding til Ulrika og Flemming senest 1. majDenne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 21777769.

Mere information følger. Se FIF Hillerøds hjemmeside angående løbene her.  (Klik på det enkelte løb øverst på siden og på linket til den enkelte indbydelse nederst på den nye side).