Træningsudvalget har planer om at arrangere instruktion til Silkeborg OK's arrangement d. 18 og 19 maj. Baner og instruktionsmateriale udarbejdes af særdeles kompetente kræfter - det bliver med sikkerhed lærerigt for dem, som har lejlighed til at deltage!

Hvis du har løbet O-løb en sæson eller to (eller fem - eller tolv...), er det her lige et tilbud for dig!

Som nævnt i præsentationen af arrangementet, sker tilmelding til løbene til Lone Rasmussen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) senest d. 8/5. Angiv, hvilke af de tre træningspas, du ønsker at deltage i og hvilken af de omtalte baner, du ønsker:

Fredag 18/5 Hårup Sande - Kompastræning - Svær 6 km / Svær 4 km / Mellem 3,5 km / Let 2 km
Fredag 18/5 Silkeborg Nordskov - Temposkift - Svær 6 km / Svær 4 km / Mellem 4 km / Let 2,5 km

Lørdag 19/5 Silkeborg Vesterskov - Kurveorientering - Først én af B1-B4, dernæst én af A1-A4

Du må gerne sende mig (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) en mail med samme info, hvis du planlægger at deltage i instruktionen. Jeg vil prøve at overtale nogle af klubbens erfarne løbere til at fungere som instruktører, og har behov for at have en ide om antallet så tidligt som muligt.
Begge dage vil der være en introduktion i forbindelse med kortudleveringen kl. 10:30. Jeg forestiller mig, at instruktørerne derefter følger med i skoven.
Vi vil nok kun tilbyde, at der er instruktører i skoven én gang om fredagen. Hvis du har energi til to ture denne dag, skal du lige planlægge rækkefølgen. (Selvfølgelig har du energi til det ;-)

P.S. "Gamle ræve", som gerne vil være med - men som hverken har lyst til eller behov for instruktion - kan selvfølgeligt også tilmelde sig træningsløbene!