Lørdag den 29. april kl. 14-15 afholder OK SNAB find-vej-dag i Søndermarksskoven. Vi mødes i Søndermarks skolens gård.
Find-vej-dagen er et rekrutteringsarrangement, hvor alle danske klubber samarbejder om at øge kendskabet til O-løb.
Men Find-vej-dagen er også for dig, som stadig finder glæde ved at løbe lette orienteringsbaner.

Derfor håber jeg, at rigtig mange medlemmer for OK SNAB møder op og løber på Find-vej-dagen.
Der er baner på 2 km – 4 km og 6 km.
Desuden er der en ultrakort sprintbane, hvor børn og barnlige sjæle kan kæmpe om at være den hurtigste på en snitzlet rute i terræn.
Efterfølgende er der saft og frugt og mulighed for en snak med en masse nye mennesker, som gerne vil vide mere om O-løb og det at være medlem af OK SNAB.
Vi glæder os til at se jer.
Charlotte, Pernille, Lars og Kate.




