Mange tak for en flot indsats i søndags, hvor vi kvalificerede os til divisionsfinalen ved Fåborg.
Vi håber, vi igen stiller et stort hold. Tilmelding er senest 28. september.
Da det er en ekstraordinær begivenhed at deltage i divisions-finalen, gør vi ekstra ud af turen og sørger for hyggeligt fællesskab på stævnepladsen.
Efter løbet mødes vi i klubteltet og fejrer vores indsats med kaffe/kage/øl/vand.
Vi koordinerer også kørsel til de, som ønsker kørelejlighed.
I divisionsfinalen, eller DM for klubhold, som finalen også kaldes, stiller hver kreds med de to bedste klubhold. Fra Sydkredsen er det Snab og Kolding. Kolding kan vi slå på en god dag, klubberne fra Nord- og Østkredsen er store med mange erfarne løbere, men vi håber, I er med på at tage udfordringen op.
Hvis vi skal stille et stort og stærkt hold, skal vi også denne gang have alle med. Der er baner på alle niveauer – fra begynder til svær. Vi skal have deltagere i alle klasser, og vi skal være rigtig mange. Man kan ikke ”trække ned” i konkurrencen mod de andre klubber, så du kan trygt tage med. Det er bare for sjov :-)
Hvis du er interesseret i at køre med andre, eller har ledige pladser så skriv det i kommentarfeltet til klubben. Notér også gerne, hvis vi må flytte dig til en anden bane.
Kontakt Lone (
Vi glæder os til en dejlig dag!
Se officiel indbydelse til divisionsfinalen her.




