Mange tak til Jer alle for afvikling af et super godt Vejle stafet 2014.

Der var mange positive ord fra de cirka 230 deltagere, som netop I har givet en rigtig god samlet oplevelse. Løbernes første møde med stævnet var med PARKERINGEN ved Uffe og Rie. De erfarede tidligt på egen krop/bil at stævnelederen i instruktionen velment havde guidet publikum til en lidt anden adresse. Men det fik de hurtigt rådet bod på med skiltning og fik guidet alle godt ind til P og videre til stævnepladsen.

Med stævnets lange afstand til Vejle, så var det afgørende at alt nødvendigt MATERIEL var med og klar - det havde Jens effektivt sørget for ned til mindst detalje.

BANERNE fik meget ros af løberne. Hvor Fenger-Grøn og Viktor sikrede at løberne blev udfordret på et passende niveau i alle aldersklasser - essens af god banelægning.

VÆSKE blev serveret af Bjørn og Grethe ved både publikumsposten og i mål. Her i sommervarmen var det meget værdsat, og selv med den store afsætning så var der sørget for rigelig forsyningen og selv sidste mand i mål fik slukket tørsten i både vand og saft.

SPEAKNING, hvor Finn og Henrik, på trods af udfordringer med teknikken, fik sat lidt ord på resultaterne.

BEREGNINGEN fik stabilt leveret resultater og endda mellemtider til alle. Mange andre klubber er udfordret selv til almindelige løb - her blev den noget svære beregnings-desciplin - stafet - klaret uden nogen slinger i valsen. Allerede her til aften kan løberne endda finde alle resulter og mellemtider på nettet! SÅDAN Henning og Peter!

BØRNEBANEN ved Anita og Ditte med support, var en kortere bane med momenter undervejs (grankoglekast m.m.) og fine præmier til de gennemførende. Et koncept der viste sig så populært, at mange af børnerne tog turen flere gange - og nogle af de mindst til sidst endda turde UDEN forældre!

I KIOSKEN for enden af skydebanen stod Line, Helle og Svend klar med det store sortiment, indeholdende hjemmebagt kage, lagkage samt sågar hjemmebagt rugbrød. Så det varede ikke længe inden rygtet gik og publikum overvandt sommervarmen og den lange gåtur til skydehuset for at få tanket kroppen op.

På trods af en større snizlingsopgave rundt på og omkring stævnpladsen, så var STARTEN, bemandet af Kaj, Kate samt Niels og Lone, også klar da publikum begyndte at ankomme. Derfra løb det bare glat, hvor erfarringen og rutinen i teamet lyste tydeligt igennem og afviklede skiftezonen i stiv arm.

Frode, Erik og Frede stod for ÅBEN BANE, hvor 42 løbere nød godt af deres indsats, ligesom flere os andre gjorde under opstillingen, hvor de hurtig var klar og kunne give os andre en hånd.

Ud over de nævnte, så var mange andre SNABERE også aktive før og under stævnet - med at bage kage, korttegning eller blot at give en ekstra hånd før eller efter ens egen tur på staften.

Stor tak til jer alle for en rigtig god indsat ved dette års Vejle stafet. Med et så godt team i ryggen, så er det nemt at være stævneleder!

Mvh Martin (stævneleder)