Stafethold til DM og JFM
Generelt:
Der udsendes en mail med information om tilmeldingsfrist til den aktuelle stafet – fristen sættes sådan at det tilstræbes, at holdene kan sammensættes/fyldes op inden den ordinære frist.
Ved DM-stafet forsøger klubben at stille med de hold, som har de største medaljechancer. Ved JFM-stafet kan det prioriteres at stille med så mange hold som muligt
Generelt tilmeldes kun hele hold. Hvis der er klar forventning om at kunne fylde holdet op efter tilmeldingsfristen, kan der tilmeldes et ufuldtalligt hold.
Løbere, der ikke er kommet på stafethold, får besked af det udvalg, som har ansvaret for den pågældende aldersklasse.
Ungdomsløbere H/D til og med 16 år:
Ungdomsløbere tilmelder sig i o-service eller direkte til ungdomsudvalget.
Ungdomsudvalget sætter hold for løbere til og med 16 år, samt for løbere op til 20 år, der ikke løber svær orientering.
H/D 17-34:
Træningsudvalget og Talent/Eliteudvalget har ansvaret for at sætte hold for klasserne H/D17-20 og H/D21-34. Tilmelding sker i O-service.
En junior- eller veteranløber kan deltage på et seniorhold, hvis det vurderes, at det forbedrer medaljechancerne. Generelt prioriteres seniorklassen højere end junior- og veteranklasser.
Holdudtagelserne vil blive lavet på bedste skøn, hvor nedenstående udtagelseskriterier indgår samt vurdering af løbernes aktuelle niveau.
I udtagelseskriterierne kan indgå både konkrete offentliggjorte iagttagelsesløb samt tidligere resultater på relevante konkurrencer. Jo højere niveau, løbet har været på, jo højere vil resultatet vægte. Jo ældre resultater er, jo mindre vil de vægte.
Det pågældende års procedure for udtagelse til hhv DM Sprintstafet og DM Stafet offentliggøres forud for stafetterne i så god tid som muligt.
H/D 35-
Løberne laver som udgangspunkt selv aftaler om at danne stafethold og tilmelder sig med hold- og turangivelse i o-service.
Den enkelte kan i god tid tilmelde sig på o-service som invitation til andre om at finde sammen.
Træningsudvalget kan være behjælpeligt med at foretage den endelige holdsætning.
/Vedtaget i bestyrelsen, bestyrelsesmøde 12.august 2026