Find Vej Dagen 2025

Arrangementoplysninger

Arrangement:
Find Vej Dagen 2025
Dato:
lør, 26. april 2025, 10:00

Beskrivelse

OK Snab slår dørene op for nysgerrige, natur- og motionsglade børn og voksne, som er klar til at prøve kræfter med en ny udfordring.
Orienteringsløb er motion for hjerte og hjerne. Hovedet får nemlig en sund udfordring, når kroppen er i bevægelse gennem skov og krat i jagten på næste post.

Orienteringsløb handler om at finde de rigtige poster i den rigtige rækkefølge - Du kan gøre det alene, eller sammen med familie og venner. For børn er det næsten som en skattejagt.

I OK Snab står vi klar til at tage imod dig lørdag d.26.april 2025 kl 10.00-12.00, når vi inviterer til Find Vej Dagen 2025. Vi giver en introduktion til hvordan du læser kortet. Om du løber eller går er ikke afgørende, men du skal være iklædt praktisk tøj og fodtøj. Deltagelse er gratis.

Mødestedet er ved den sydlige ende af Gorilla Parkens parkeringsplads, Helligkildevej 60, 7100 Vejle, og banerne forløber i Nørreskoven. Der vil være baner i sværhedsgraderne: Begynder, Let og Mellemsvær.

Skulle du få lyst til mere, og se hvad sporten virkelig byder på, har vi klubtræning hver onsdag kl 17.15, hvor du selvfølgelig også er meget velkommen. Se på OK Snabs hjemmeside, hvor de enkelte træninger foregår: Træning i Snab. Hvis der står ”Nørreskoven”, er det med start ved klubhuset på Helligkildevej 2, 7100 Vejle.

Kontaktinfo: Henrik Hauge Thomsen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., tlf. 26481632

----------------------------------------------------------------------------

Link til artikel på hjemmeside: https://www.ok-snab.dk/nyheder/2059-find-vej-dagen-2025.html


Mødested

Sted:
Se beskrivelse
Land:
Denmark

Detaljer

Se mødested i beskrivelsen herover.