Hvad er WOC?
De 5 klubber i trekantområdet - GORM, SNAB, FROS, MELFAR og KOK arrangerer i starten af sommeren 2022 VM i orienteringsløb. Det foregår inde i byerne, da det er mesterskaber i sprint - med 3 konkurrencer: Mixsprint i Kolding, Knockout-sprint i Fredericia og Individuel Sprint i Vejle.
Det bliver en kæmpe opgave for de 5 klubber - og vi klarer det ikke uden hjælp fra så mange som muligt, også hjælpere udenfor de 5 arrangørklubber. Udover selve VM-løbene bliver der også et stort publikumsløb med 6 løbsdage, kaldet WOC Tour, samt en masse andre aktiviteter i samarbejde med de 3 kommuner. WOC er i øvrigt en forkortelse for World Orienteering Championships.
WOC's hjemmeside finder du her - https://www.woc2022.dk/
Program for ugen ser således ud:

Højdepunkter i optakten til WOC2022
-
9-13. maj: WOC Training Camp nr. 6
-
14-15. maj: Selection races, udtagelsesløb, i Ribe og Esbjerg
-
29. maj: JFM Sprint v. OK Melfar i Bogense
-
1. juni: Sidste tilmelding til WOC Tour
-
2-8. juni: WOC Training Camp nr. 7, incl. DM Sprint og Mixsprint i Odense d. 5-6. juni