OK Snab tilbyder "print-selv" Juleløb i Sønderskoven - og som en ekstra julegave til alle, er det endda på en ny-revideret kort.
Banerne er tilgængelige fra d. 23 december kl 12.00 – 28.december kl 13.00.
Opdateret 21.12.25: banefilerne er nu opdateret med det nyeste kortmateriale.. Rigtig glædelig jul til alle.
Løbet er GRATIS for trekantsklubberne. Øvrige deltagere betaler 20 kr til mobilpay 28 57 24 50 (Jesper Fenger-Grøn)
Baner (pdf-filer er vedhæftet): skal udskrives i liggende format
- Svær A: 3200 m
- Svær B: 3200 m
- Mellemsvær: 3000 m - BEMÆRK: stræk 10-11 er til den svære side, så læg en plan og udfør den i god ro og orden ;o)
- Let: 2000 m
- Der kan laves en ”Svær lang” ved at løbe Svær A + Svær B, i alt 6400 m
Banerne er på o-track.
Terræn og kort
Sønderskoven er østjysk blandingsskov, og er mange steder meget kuperet, med flade partier ovenfor skrænterne. Det er blandet bevoksning fra helt åben skov til tæt skov, somt nogen undervegegation i nogle partier. Der er væltede træer i terrænet, som ikke er tegnet på kortet. Der er et veludviklet stinet, men mange at de mindre stier er vanskelige at se pga efteråret nedfaldne blade. Der er også mange MTB-spor i skoven - så kig op og pas på hinanden.
Der kan som altid i juledagene forventes en øget aktivitet i skovene, herunder også på MTB-sporene i Sønderskoven, så vær opmærksom.
Kort 1:7500, ækvidistance 5 m. - nyrevideret!
Poster
Posterne er markerede med små skærme.
Parkering, start, mål
Ved Søndermarkshallen, Søndermarksvej 119, 7100 Vejle.
Start og mål er fra Naturlegepladsen. Fra bunden af parkeringspladsen ved Søndermarkshallen, er der en skovsti som fører direkte til legepladsen. På skovstien kommer man først forbi en hundeskov, derefter ankommer man til den store naturlegeplads.
Der er toilet ved legepladsen




