
Sæsonopstart 2025
Sommertid betyder SÆSONOPSTART I OK SNAB. Vi glæder os til at hele klubben igen mødes og træner sammen - og så glæder vi os til at byde en masse nye løbere velkomne.
Første klubtræning var Onsdag d 26.marts 2025.....men vi byder nye løbere velkomne uanset hvornår.
DERFOR klubtræning onsdag d. 23.april omkring Grejs mølle. Mødested er Grejsdal Skole, Skrædderbakken 8. Den lille sportsplads/boldbane lige nedenfor skolen, og det er aftalt, at der kan parkeres i Skolegården
Børn/unge mødes kl 17.15, voksne løbere mødes kl 17.30.

Find Vej Dagen 2025 - lørdag d.26.april
OK Snab slår dørene op for nysgerrige, natur- og motionsglade børn og voksne, som er klar til at prøve kræfter med en ny udfordring.
Orienteringsløb er motion for hjerte og hjerne. Hovedet får nemlig en sund udfordring, når kroppen er i bevægelse gennem skov og krat i jagten på næste post.
Orienteringsløb handler om at finde de rigtige poster i den rigtige rækkefølge - Du kan gøre det alene, eller sammen med familie og venner. For børn er det næsten som en skattejagt.

Voksentræningsdag i Fanø klitplantage
Kr.Himmelfartsdag torsdag d.29.maj 2025
Træningsudvalget afholder en Voksentræningsdag primært for voksne løbere. Selvstændigt løbende unge (min. mellemsvær) er også velkomne!
Dagen er for alle voksne, som kan holde på et kompas og har lyst til nye terræner og hyggeligt klubliv :-) Om du lige er startet i klubben, som skygge for et barn, eller du har løbet med i mange år, betyder ikke så meget – der vil være fælles instruktion og forberedelse, så alle er klædt godt på

SEJR TIL OK SNAB!!
Jøsses for en tæt og nervepirrende divisonsmatch i Palsgaard!!! .....Så er sæsonen da i den grad i gang. På trods af at det var Palmesøndag og mange havde påskeplaner var det lykkedes af sætte et pænt stort hold fra OK Snab til denne årets indledende 1.divisionmatch. Hele 72 store og små snab´ere var meldt til. Odense OK var imidlertid knap 20 flere tilmeldt - og Kolding OK skal man heller ikke overse....så hvis vi skulle have sejren med hjem, så krævede det at stort set alle lykkedes med deres løb og fik alle poster med hjem.

Klubtøj, kompas og SI-brik til forårssæsonen 2025
Så er der igen åbent for bestilling af klubtøj fra Trimtex - og det er der kun mulighed for denne ene gang om året! Bestillingen foregår i webshoppen hos Trimtex, som er åben indtil d. 27.4.2025. Tøjet leveres i uge 24
Træningssæsonen er begyndt og måske trænger udstyret til et eftersyn. Frem til den 27.4 er der mulighed for at bestille klubtøj i vores klub-webshop hos Trimtex. Priserne er 254 kr eller 298 kr for en kortærmet t-shirt (afhængig af model) og 328 kr for en langærmet. O-bukser koster 254 kr. En overtræksjakke i klubbens farver koster 723 kr.